Miljø
Refood
Vi er Refood Certificeret for vores indsats mod madspild og for vores genanvendelse
Affalds-sortering
I 2017 gik hele 77,2 pct af vores affald til genbrug.
Det fordelte sig således (fordelingen baserer sig på kilo affald):
Madaffald = 43,0 pct
Pap = 13,0 pct
Fritureolie = 6,3 pct
Konserves-metal = 4,8 pct
Glas = 4,7 pct
Papir = 2,8 pct
Hård plast = 2,6 pct
De resterende 22,8 pct har vi ikke haft mulighed for at sortere, og det er sendt til forbrænding. Vi arbejder hele tiden på at forøge mængden af affald vi kan affaldssortere.
Udover ovenstående syv affaldsgrupper indsamler vi løbende brugte batterier og lysstofrør, elektronikaffald og andet genbrug, som bliver kørt til den offentlige genbrugsplads.
Hvad sker der med vores affald ?
Vi affaldssorterer alt madaffald. Dette bliver afhentet af vores renovationsfirma, og sendes til et biogasanlæg, hvor der laves biogas til produktion af el og varme på kraftværker, samt naturgas til opvarmning. Restproduktet genbruges som gødning på markerne.
Pap afhentes, og genbruges til papkasser, æggebakker mm.
Brugt fritureolie bliver ligeledes afhentet, og genbruges til biodiesel, som et grønt alternativ til benzin og diesel.
Konserves-metal er meget ideelt til genbrug, da der spares en masse energi, når man genbruger metal, i stedet for at hente nyt i naturen.
Glas genbruges til nyt glas (flasker med pant bliver sorteret i plast, aluminium, glas, og bliver afhentet af henholdsvis Dansk Returpant, Carlsberg og Søbogaard.
Papir laves til nyt papir, og dermed spares en skov …
Plast laves af olie, og det kræver meget energi at forvandle olie til plast. Genbrug af plast sparer både energi og olie.